Når murkronen skal samles omkring et hjørne, er der forskellige måder dette kan gøres ved. Det kan være lidt omsonst at gøre det. Derfor har vi lavet en video af hvordan vi foreslår at murkronen samles omkring hjørnet. Her er princippet, at man lægger den første murkrone til emnet, så klippes denne til, så det næste profil kan klippes til det første og man kan få en flot afslutning.
Murkronen samles mange gange med blindfalse, så her skal man bare være opmærksom på at få en blindfals til hjørnet, som er lidt længere end de blindfalse der er imellem samlingerne. Vi anbefaler at bestille blindfalsen i et overmål, så man kan skære den til på pladsen. Når man laver et hjørne, kan det enten være i forbindelse med at man starter på en side. I dette tilfælde skal der bruges en alm. Lukket blindfals. Det kan også være i forbindelse med at man lukker en side og i dette tilfælde, skal man bruge en åben blindfals. Uanset om det er i forbindelse med at man åbner, eller lukker en side, så skal blindfalsen ned, når man har lagt det første profil. Herefter kan nummer 2 profil lægge ind i blindfalsen.

